
Elexo Plus badetoiletstolen kan i væsentlig grad være med til at lette håndteringen af brugere i forbindelse med hygiejne, bad og toiletbesøg.
Endvidere opnår brugeren stor komfort og sikkerhed i situationen.
____________________________________________________________
Konstruktion
Elexo Plus badetoiletstol har elektrisk højdejusterbar sædehøjde fra 50-105 cm.
Sædet tilter automatisk op til 17°, samtidig med at stolen eleveres. Derved kan stolen nemt indstilles til en ergonomisk arbejdsstilling for plejepersonalet og behagelig siddestilling for brugeren.
Elexo Plus stolens sæde og ryglæn er ergonomisk udformet. Sædet kan anvendes som almindeligt sæde til badesituationer og har samtidig en toiletåbning med indlæg til toiletbesøg.
De L-formede armlæn med sikkerhedslås kan klappes op for sidelæns forflytning.
Benstøtterne er aftagelige, højdejusterbare, opklappelige og endvidere lette at indstille. Stolen er udstyret med 4 lås- og svingbare hjul.
Elexo Plus oplades med den medfølgende lader. Stolen har en energibesparende ”sleep mode” funktion, der automatisk aktiveres, når stolen ikke har været i brug i 60 minutter.
Elexo Plus er let at rengøre med almindelige rengøringsmidler.
Brug af Elexo Plus
Stolens funktioner betjenes meget let med den medfølgende håndbetjening.
Elexo Plus kan anvendes som toiletstol med brug af det medfølgende bækken eller i kombination med et toilet.
Stolen er let og stabil at manøvrere, og de 2 hejsemotorer sikrer korrekt højde hen over et toilet. Herved opnås en høj grad af tryghed og sikkerhed i plejesituationen.
Ved brug af Elexo Plus i badesituationer anbringes det medfølgende indlæg i sædet.
