
XXL-Rehab Eclipse Tilt har en tiltfunktion op til 30˚, som sikrer optimal komfort og positionering af brugeren, der har brug for mere støtte. Stolen kan nemt tilte med brugere op til 270 kg.
____________________________________________________________
Konstruktion
XXL-Rehab Eclipse Tilt er en manuel fastramme kørestol med tiltmekanisme, som er opbygget med en ultrastærk stål-
ramme, som giver maksimal styrke, stivhed og lang holdbarhed. Den er designet, så den største del af brugerens vægt hviler på baghjulene. Dækkene er specielt fremstillet og er ekstra hårde og massive, hvilket gør fremdrift og styring utrolig let. De fremskudte forhjul har anti-tip funktion, og gør det muligt for brugeren at komme ind og ud af kørestolen uden risiko for at stolen tipper. Sædebunden er stærk og massiv og giver brugeren mulighed for et godt afsæt fra stolen samt en god kropsholdning.
Tilpasningsmuligheder
XXL-Rehab Eclipse Tilt har justerbar sædedybde, sædehøjde og sædevinkel, hvilket giver store tilpasningsmuligheder til den enkelte bruger. Eclipse Tilt leveres som standard med swing-away benstøtter, men kan også leveres med eleverbare benstøtter med lægpuder, amputationsbenstøtter eller hel fodplade (op til sædebredde 82 cm).
Armlænene leveres i 2 modeller; en standard og en forlænget udgave, som letter ind- og udstigning af stolen. Alle disse indstillingsmuligheder imødekommer behovene fra forskellige bariatriske kropstyper og giver brugeren en mulighed for selv aktivt at fremdrive stolen, at komme ind og ud af stolen og måske også gå stolen frem.
XXL-Rehab Eclipse Tilt kan anvendes med forskellige typer sædepuder.
